Kundecenter

Vidensdatabase


 

Kom godt igang guide (FTP)

Forord

ftp

Først og fremmest velkommen som ny kunde hos ML Hosting. I denne simple ”kom godt i gang-guide”, vil du kunne læse omkring de mest almindelige ting vedrørende det at have sit eget domæne og tilhørende webhotel.

De vigtige udtryk

Det er en god idé at vide nogle grundlæggende ting om selve de udtryk, forkortelser og andre termer der bliver brugt i webhosting-sammenhæng. Derfor skitseres disse hurtigt:

FTP-server: File Transfer Protocol Server. Dette er selve fil-serveren hvortil du skal overføre de filer du gerne vil have online.

FTP-klient: Dette er et program som man installerer på sin computer og bruger til at uploade filer til sit webhotel. ML Hosting anbefaler programmet ”Filezilla” som kan hentes her.

Uploade: At uploade en fil, betyder at man overfører den til sit webhotel ved hjælp af en FTP-klient.

 

 

Domæne: Et domæne køber man rettigheder til at eje. Derefter kan man populært sige at domænet ”peges” over på en server ved hjælp af DNS (Domain Name System).

Lås din FTP-forbindelse op

Hos ML Hosting er sikkerheden i top. Derfor skal du først låse din FTP-forbindelse op inden du kan starte med at uploade. Læs her hvordan du gør.

Upload for første gang

Nu har du købt et webhotel hos ML Hosting. Dette betyder at du har modtaget et kodebrev pr. mail med en masse forskellig information i.

For at komme godt i gang med at uploade filer til dit webhotel, skal du starte med at installere en FTP-klient. ML Hosting anbefaler programmet ”Filezilla” som kan hentes her.

Mange FTP-programmer ser forskellige ud, men fungerer stort set på samme måde. Indtast informationerne fra kodebrevet bestående af FTP-server, brugernavn og adgangskode i FTP programmet og tryk ”Connect”.

clip_image002

Hvis alt går godt, logger du nu ind på dit webhotels FTP-server og kan nu uploade filer til din hjemmeside.

Efter du er logget ind, vises der nu en oversigt over indholdet på dit webhotel.

Bemærk venligst at følgende mapper er server-mapper og ikke må slettes eller omdøbes:

  • _private
  • cgi-bin
  • logs
  • mivadata
  • public_html

Mappen ”public_html” er din ”rod-mappe” (også kaldet ”root-folder”). Det er i denne mappe du skal uploade alle dine filer i for at de vil blive vist din hjemmeside.

clip_image004

Et eksempel kan være at du uploader html-filen test.html i mappen public_html.
Herefter kan filen test.html altså tilgås via www.testdomain.dk/test.html

 



Hjalp dette svar dig?

Favorit Favorit

Print Print

Også læst